Leg og bevægelse med Fie Illum og Paula Martinez

Gentofte Børnevenner sætter igen i år fokus på at styrke børns motorik gennem leg og bevægelse i samarbejde med Fie Illum og Paula Martinez, og tilbyder derfor børn og forældre at deltage på nedenstående hold.

HOLD 1 MED 20 BØRN (2-3 ÅR)
Vi leger med forskellige små redskaber, så som bolde og ringe. Forældrene, som er aktivt deltagende, hjælper med at udvikle børnenes motorik. Vi leger forskellige bevægelseslege og laver stopdans. Det bliver sjovt…

Tid: Kl. 10.00-10.50 - 9 søndage i perioden den 11.3 – 3.6 (dog ikke 1.4, 29.4, 13.5 og 20.5 pga. helligdage).

HOLD 2 MED 20 BØRN (4-6 ÅR)
Vi leger med forskellige redskaber, såsom bolde og ringe. Vi leger regellege, hvor det gælder om at fange og blive fanget. Vi løber stærkt, danser og synger og får sved på panden. Forældrene støtter børnene i deres motoriske udvikling. Det bliver sjovt…

Tid: Kl. 10.50-11.40 - 9 søndage i perioden den 11.3 – 3.6 (dog ikke 1.4, 29.4, 13.5 og 20.5 pga. helligdage).

Sted: Konferencesalen hos Gentofte Børnevenner på Smakkegårdsvej 71, 2820 Gentofte.

Pris i alt for 9 gange: Kr. 200 for 1 forælder og 1 barn.

Tilmelding: www.gbv.nemtilmeld.dk efter først-til-mølle-princippet.