Pædagogisk konference: Legen frem! UDSOLGT

Gentofte Børnevenner inviterer personale og ledelse i alle vores medlemsinstitutioner til en inspirerende aften om leg og legens betydning samt pædagogens rolle i den forbindelse. Invitationen, pakket ind som en gave, er blevet leveret til personalestuerne her de sidste par dage.
Legen står centralt i den styrkede læreplan og derfor har vi inviteret Ditte Winther-Lindqvist, lektor i udviklingspsykologi (DPU), til at komme og fortælle om legens betydning for barnets udvikling, trivsel og læring. Konferencen vil også handle om:

• Hvordan man pædagogisk kan indrette gode legemiljøer
• Hvordan der findes plads til fordybet leg i hverdagens rutiner
• Hvordan man arbejder pædagogisk med at støtte børns alsidige personlige udvikling gennem leg

Det koster 100 kr. (+moms) inkl. en sandwich.
Der er kun 60 pladser og de er blevet afsat.