Vores historie

Gentofte Børnevenner blev stiftet på et møde hos Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Margaretha på Bernstorffshøj den 17. november 1945. Hovedfiguren bag initiativet var Gertie Wandel, der siden 1943 havde siddet i kommunalbestyrelsen under Gentofte kommune, og som så mange andre ønskede at få hjulene sat i gang efter besættelsestidens afslutning i maj 1945. Foreningens formål var at tilbyde trygge og gode pasningsordninger enten til familier, hvor også moderen var nødsaget til at søge ud på arbejdsmarkedet, eller til enlige mødre, der befandt sig i samme situation.

Gertie Wandel (1894 – 1988) var selv mor til 3 børn og sad i årene 1943-1970 som medlem af Gentofte Kommunalbestyrelse for det konservative folkeparti, heraf de sidste 4 år som viceborgmester. Desuden sad hun i folketinget i perioden 1952-1964 med især socialpolitik som ansvarsområde. Udover sit initiativ til at stifte Gentofte Børnevenner i 1945, var hun medlem af hovedbestyrelsen i Håndarbejdets Fremme gennem mange år, og en af initiativtagerne til åbningen af et beskyttet værksted i Hellerup, hvor unge piger blev undervist i vævning og syning. Projektet var et resultat af Gertie Wandels arbejde i Håndarbejdets Fremme og hendes i øvrigt stærke lokalpolitiske engagement. I 1951 var hun blandt de første kvinder, der blev ridder af Dannebrogsordenen.

Gertie Wandel allierede sig allerede fra starten med H.K.H. Prinsesse Margaretha, der var kendt for sit stærke engagement og arbejdsindsats inden for mange og forskelligartede velgørenhedsprojekter i kommunen. H.K.H. Prinsesse Margaretha ønskede fra starten en aktiv rolle inden for Gentofte Børnevenner. Hun ønskede ikke blot at være protektrice for foreningen; derfor blev hun også valgt som formand for foreningen, hvilken post hun besad de efterfølgende 22 år.

Vi har haft det held at virke i en kommune, hvor mange initiativer har været påskønnet, og vort lokale samfund har igennem årene støttet og opmuntret den pionerånd, der bestandigt har fundet nye veje for børn og unge i kommunen. Et af de allerførste eksempler på Gentofte Børnevenners initiativstyrke og idérigdom findes i det faktum, at allerede i foreningens første 5 leveår oprettede Gentofte Børnevenner 9 institutioner: Børnehaverne Baunegården, Adelaide, Jægersborg, Amtssygehuset, Æblegården og Solgården samt vuggestuerne Adelaide, Fuglegården og Lundehus.

I 1950 oprettedes landets første Barneplejerskole. På den tid skulle man være uddannet barneplejer for at kunne arbejde i en vuggestue eller børnehave. Skolen blev nedlagt i slutningen af 1960′erne, da uddannelsen blev overtaget af amtet. Barneplejerskeuddannelsen blev i 1970′erne erstattet af en 3-årig seminarieuddannelse, der som bekendt er forløberen til den egentlige pædagoguddannelse i dag.

På baggrund af de erfaringer man havde gjort sig gennem oprettelsen af en børnehave for psykisk handicappede, havde man i Gentofte Børnevenner indset, at blot fordi børn var psykisk handicappede, betød det ikke, at de ikke kunne undervises og tilegne sig lærdom. Derfor oprettede man landets første skole for psykisk handicappede børn, Ellegården.

Et andet område Gentofte Børnevenner udviste stor pionerånd inden for var legestueområdet. I 1969 åbnede man således landets 3 første legestuer ved skolerne: Gentofte, Mosegård og Tjørnegård. Man havde i Gentofte Børnevenner diskuteret, hvordan man kunne udvikle et tiltag, der kunne imødekomme udearbejdende mødres behov for at tilbyde deres børn et sted at opholde sig, efter skoledagen var omme. I årene op til 1989 åbnedes i alt 15 legestuer.

I 1973 åbnede Gentofte Børnevenner landets første integrerede institution og i 1976 åbnede vi Østerled, som er et bofællesskab for psykisk handicappede med plads til 37 beboere beliggende i Skovshoved.

1980 var vi oppe på i alt 51 institutioner under Gentofte Børnevenner, hvilket betød, at der dagligt blev afleveret 2.300 børn i vores institutioner, og at der boede 104 mennesker i de 3 specialinstitutioner.